Læs venligst handelsbetingelser under fanen INFO
Hvem er jeg?
Jeg er Ulla Katholm og mor til 2. Jeg har været kørelærer siden 2012. Skolevognen er i øjeblikket en VW T-Roc med manuelt gear og en ID.4 med automatgear. Jeg har lokaler i Ellemosen, Ry.
Når man starter på et kørekort-forløb, skal man selv gøre en hel masse:
Man skal først og fremmest have tid!
Man skal til læge og have lavet en motor-attest, og til fotografen og have taget et pas-foto
Og så skal der udfyldes en masse papirer - en ansøgning om kørekort og - hvis man er under 18 år - en samtykke-erklæring fra forældre. Det skal jeg nok hjælpe med ved første teorilektion og jeg sender et link ved tilmelding.
Man skal også på manøvrebane - det er allerede i den første uge af forløbet. Jeg tager selv mine elever på manøvrebane og underviser.
Efter tredie teorigang starter køretimerne. En køretime varer 45 minutter og de fleste gange kører man en dobbelt-lektion. Vi lægger køretimerne i fællesskab til teorilektionerne, så alle får mulighed for at undgå for meget fravær fra skole. Det kan ikke helt undgås, men vi kan sørge for, at det ikke er den samme elev hver gang. Jeg lægger også gerne køretimer i weekenden - hvis jeg ikke har andre planer. Eleverne får gratis adgang til Teoriklar, så man kan øve teoriprøver derhjemme.
Sidst i forløbet skal man på glatbane - det foregår på Jyllandsringen og det er også mig, der underviser der.
Jeg er med mine elever HELE VEJEN - fra den første igangsætning på manøvrebane til de sidste udskridninger på glatbane. Jeg tager ikke flere elever ind, end jeg har tid til, så alle kan regne med en god behandling og et godt forløb